onsdag den 23. maj 2012



Lise Skou’s praksis er direkte engageret med et her og nu. Sociale, politiske og kulturelle spørgsmål

udforskes gennem forskellige medier og multidisciplinære metoder. Hendes nyeste projekter fokuserer

på et af vor tids mest komplekse og præscerende problemstillinger: krisen i den finansielle kapitalisme

og den neoliberale hegemoni. Temaer hun har arbejdet med igennem flere år blandt andet via Swop

Projects, et projekt hun indledte i 2003 i samarbejde med svenske Andrea Creutz. Swop Projects er et

kunst- og forskningsprojekt, der fungerer som platform for produktion og formidling af materiale

og ideer vedr. uformelle økonomier og systemer baseret på ideer om open source, bæredygtig og

participatorisk tænkning.

www.swopnetwork.dk


I 2006 stiftede hun kunstprojektet Field Work sammen med Nis Rømer. Blandt de mange relationer der

definerer den menneskelige eksistens er det individuelle og kollektive forhold til vores omgivelser et af

de mest afgørende. Field Work har til formål at undersøge disse forhold ved at engagere sig direkte

i by- og landområder for at undersøge hvordan disse relationer påvirker vores hverdag.

www.fieldwork.


dk


Andre sider:

www.liseskou.net


Udstillinger og projekter omfatter bl.a:

The Bulgarian Pavillon, Gallery Credo Bonum, Sofia


Bulgarien 2011;

Transgressions, Gallery Credo Bonum, 2010, Bucharest Bienniale #4 – On Producing


Possibilities

(2010); Gentle Actions – Art, Ecology and Action på Kunstnernes Hus, Oslo (2010);


Streets of Cairo

på Townhouse Gallery i Cairo (2010) samt soloudstillingen Workaround på Goloss i


København (2010).

Uddannelse: MFA fra The Academy of Fine Arts Fyn (2004), Whitney Museum of American Art –

Independent Study Program (2002-2003). Herudover har hun en BA i kunsthistorie og

nordisk litteratur fra Aarhus Universitet (1998)

Positioner: gæsteprofessor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet (2005 & 2007) I

øjeblikket gæstelektor i Kunst på Ærø Kunsthøjskole

Publikat ioner:

Swop Projects, om kunstprojektet af sammen navn. Dette projekt har bl.a været


repræsenteret på

Radical Software på Den Fri Udstillingsbygning i København i 2008, samt på


soloudstillingen

Story Space on Gift Economies Casco office for Art, Design and Theory , Utrecht,


NL.

Andre udgivelser: Get Lost udgives af DAC / Dansk Arkitektur Center (2010), OPEN – Cahier on Art

and the Public Domain # 12/2007 Freedom of Culture, samt City Rumble udgivet af Overgaden –

Institut for Samtidskunst (2005).

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Kære borgere i Kibæk, Kloster og Klovborg
Min første tanke har været at arbejde ud fra de tematikker som jeg normalt er meget optaget af:
- Økonomiske strukturer og deres indflydelse på menneskers liv.
o Heraf udledt: byttesystemer, gave økonomier og lignende
- Fællesskaber
o Heraf .eks. etableringen af produktionsfællesskaber
Dernæst er jeg meget optaget af, hvorledes en historie konstrueres og formildes – med andre ord, hvorledes man kan bruge sproget til at fortælle den historie som man ønsker andre skal høre og deri ligger der også nogle forhold vedr. magt og manipulation.
Jeg har igennem de seneste år været optaget af at skabe ’skuespil’ der på den ene eller anden måde udsiger en kritik af en eller flere af de ovenstående interessefelter.
Den nærliggende tanke for mig var derfor at gøre noget tilsvarende i de 3 byer og jeg tænkte, at det i den forbindelse skulle rumme en undersøgelse af fællesskaber.
Nu er det sådan, at jeg er meget optaget af at lave et projekt, som er baseret på en involverende og aktiv proces med så mange borgere i de 3 byer som muligt. Derfor vil jeg gerne møde jer med så megen åbenhed, som overhovedet mulig i forhold til, hvorledes projektet skal udformes, hvad det skal indeholde og hvordan det skal se ud.
Derfor vil jeg nødig komme med en projektbeskrivelse på nuværende tidspunkt. Jeg vil derimod meget gerne komme på besøg engang i maj og påbegynde en slags studie i de 3 byer og dets folk.
Det første jeg vil gøre er således at indsamle en række historie; om mennesket i byen, om byens historiske udvikling, om hvorledes samfundet fungerer. Ud fra det betydningsfulde erfaringsarbejde, som en god snak kan være; et ’kaffeslabberas’, en gåtur gennem byen; alvorlige og ikke alvorlige samtaler; en rask fodboldkamp; en tur i haven; et måltid mad kan være, skaber vi sammen rammerne for et projekt. Projektet vil søge at indfange de mange forskellige ’nutidigheder’, normer, strukturer og værdisæt, der eksisterer i de små landsbyer. Dem man præsenteres for via medierne, dem man oplever når man bor i byen, overleverede historier, nye historier osv. Herudfra håber jeg så, at vi i fællesskab kan skabe et levende og interessant projekt.
UDVIKLINGEN AF PROJEKTET:
1. Research tur til de tre byer sidst i maj. Mødes med folk, samtaler, gåture .....
2. En tur mere af længere varighed i juni
3. Projektet gennemføres 1 – 17 sep.
4. Såvel research ture, som det endelige projektgennemførsel optages på video, der efterfølgende redigeres til 4-6 kortere videoer.
Måske ender det alligevel men en slags skuespil hvor fortællingerne fra de 3 byer repræsenterer hver sit kapitel i en fortælling – 3 små epistler - om Folkets Tilstand i Danmark anno 2012. Hvem ved. Lad os se.
Med venlig hilsen
Lise Skou