fredag den 11. november 2011

Et tilbageblik over Assing sogn- Kibæk by.

Assing sogn- Kibæk by.
Assing har i gamle dage været et hedesogn, hvor især åer og bække har dannet oaser og engstrimler. Her har de få gamle gårde og ejendomme ligget. Nu er det meste af sognet opdyrket, og folketallet, som i 1801 kun var på 301 personer, er nu steget til 3300, hvoraf de knapt 2800 bor i selve Kibæk by.Assing sogn er et gammelt bosætningssogn. Det ser man af, at det er det sogn i Danmark, der har det største antal gravhøje ( i alt 270 ). Dette skyldes sikkert Skjern å, som vikingerne (år ca. 800- 1200) benyttede til transportveje for deres sejlads.Assing kirke er bygget i det 12. århundrede, centralt beliggende, hvor 5 veje mødes.Hvad der , næst efter opdyrkningen, især har bidraget til at ændre sognets udseende er tilplantningen, godt 1/9 er skov og tilplantning. Her fremhæves særlig Harreskov plantage på 1600 tdr. land. Denne plantage blev plantet og finanseret af lensbaron Rudtz Thatt til Gavnø slot. Han blev senere konseilspræsident i Danmark.Mergel, med et kalkindhold på 5-20 % , kunne man finde næsten overalt i sognet. Det blev gravet op og spredt ud på markerne. Disse gamle mergelgrave er efterhånden jævnet med jorden.Ligeledes blev der også brændt sten af ler. Og i 1880 begyndte en kortvarig tilværelse for sognets eneste teglværk i Kvolmose i Olling.1700tallet har været en stærk udviklingsperiode i sognets og egnens historie.Her er uldbindingen kommet ind, det vi i dag kalder hosebindingen. Den har i ca. 200 år været en ekstra indtægt for egnens befolkning. I Assing fattigprotokol for 1804 kan man læse, at 6 syge og stadig sengeliggende fattiglemmer på 80 år kunne strikke et par fruentimmerhoser om ugen.Det skal også nævnes, at man på den tid gravede mange tørv. Senere fandt man brunkul, som blev brugt under krigene i 1914- 18 og 1940- 45.Kibæk.I den nordlige ende af sognet ligger Kibæk by. Navnet har nok engang været Tibæk- hvilket fører hen til de 10 bække. De mange vandløb er et karakteristisk træk for egnen og har nok haft betydning for sognets tidligste bebyggelser og udvikling. Stednavne som Vejlgaard( vadested), Olling( efter åen) og Mosegaard fortæller noget om de mange vandløb.Kibæk mølles historie går langt tilbage i tiden og nævnes første gang i 1466. Den er nok fra Valdemar Atterdags tid (1340-75). Han forlangte nemlig, at vandet skulle bruges, før det løb ud i havet. Derfor de mange vandmøller i Danmark. Ved møllen lå en smedie, hvor bønderne bl.a. fik skoet deres heste.På den tid var der 4 gårde omkring møllen: Hedegård, Møllegård, Kibækgård og Sandfeldgård.Den 16.-6-1879 vedtages loven om Herning- Skjernbanen. Mange linjeføringer var i spil. Bla.a. over Assing, men bønderne der protesterede, da banen ville gennemskære deres marker.Derfor blev banens navn Kibækbanen.Banen åbnede Mikkelsdag 1881, og den almindelige drift begyndte fra 1. oktober med 3 tog i hver retning.Det var startskuddet til byens udvikling.Kibæk kro kom samme år, og ligeledes den første købmandshandel grundlagt af V O Merrild, som også byggede det første hus i byen.I 1880 ankommer 3 entreprenører og 1 politiassistent.1883 kommer 1 smed, 1 skomager og 1 bager.1888 en bager, 1 modehandlerske og 1 staldkarl.Udviklingen forsætter, 1889 træskomand, 1890 snedker, 1891 kommer 1 gendarm. I 1892 endnu 1 købmand og 1 bager. 1893 smed, 1894 træhandel, manufakturhandel , snedker, skrædder og staldforpagter.Der kan nævnes mange flere indtil 1919, hvor listen ikke er vidreført, skønt der kom mange gode folk siden.I 1897 kom den første læge, i 1920 fik Kibæk apotek. Inden da var en sparekasse oprettet i 1870 og et mejeri i 1886.I 1904 fik byen dyrlæge- i 1932 slagtehus ved banen, hvor 6000 dyr blev slagtet. Samme år et sygehus på Solbakken.Allerede i 1896 kom den 1. telefon.I 1914 fik Kibæk eget elværk og i 1927 vandværk.Mikkelborg i Hvedde var fattighus fra 1809-1869.Den første skole lå i Kirkegårde. Den næste i Mikkelborg fra 1855 med 64 elever, da der var flest. I 1911 kom 5 nye skoler: Kibæk, Assing, Olling, Hvedde og Albækhede.Byen fik forsamlings- og missionshus.Under krigen havde tyskerne observationspost i Hvedde, seners blev det flygtningelejr fra 1944-48. Her boede ca. 400 tyskere.
Teksten er sammenfattet af Christian Rahbek